menubutton
trigger

SKIVE

SKIVE

SKULPTURGUIDEN

SKIVE

- Skive Kommunes vejviser til kunsten i det fri

Steen Reinholdt

  • Vikingebakken

    Steen Reinholdt fortæller om sit arbejde med rundkørselen ved Vikingebakken i Hvidbjerg:

     

    Udstykningen af byggegrunde på Vikingebakken i 2002/2003 gav et vejforløb med en chikane, der skulle nedsætte farten på det lige stykke. Der skulle gå 10 år inden der skete noget med den tilgroede chikane.

    Vikingebakken fik i øvrigt navn efter de to Trelleborg-vikingehuse man fandt spor af.

    Den lokale Borgerforening henvendte sig til en åbenbart oplagt person, Steen Reinholdt, om at lave en skulptur til chikanen.

    Resultatet blev en skibssætning en gravskik fra vikingetiden.

    Monumentet består af 18 kampesten fra den nærliggende grusgrav, samt en rød poleret sten, fundet i selve chikanen. Stenen markerer stedet for placeringen af den døde.

    Midtskibs, ved mastehullet er der nedgravet en lille lerpotte med resterne af en snog, vikingernes orm. Det er en gl. jysk tradition, at nedgrave en orm for at holde alt ondt bort.

    Den vestlige stævnsten bærer inskriptionen MMXIII altså 2013, året for indvielsen. Romertallene er egentlige etruskernes talsystem, som romerne overtog og udbredte.

    Den store sten i forstavnen bærer en runeinskription, der på nudansk lyder: ”Rask og Steen satte denne sten efter sine fæller”.

    Rask er Anders Rask, daværende borgerforeningsformand og Steen er runeristeren. Fællerne er alle i lokalområdet. Skibssætningen blev indviet den 6. oktober 2013.

     

     

  • Find på kort